'Pinligt kvindesyn' får ungdomsparti til at skyde med skarpt mod toppen i Liberal Alliance: 'Alex Vanopslagh har også bidraget til retorikken' (2024)

Liberal Alliance er under angreb fra sit eget ungdomsparti, der beskylder partitoppen for at bidrage til en direkte "pinlig" omtale af kvinder.

Valgkampen og især diskussionen om kvindelig værnepligt har efterladt et indtryk af, at Liberal Alliance ser på kvinder som fødemaskiner, der hverken kan måle sig med mænd fysisk eller intellektuelt, lyder kritikken.

Liberal Alliances Ungdom trækker en lige linje fra retorikken til Europa-Parlamentsvalgets resultat med bare 7 procents opbakning til partiet.

Et valgresultat, som partiformand Alex Vanopslagh selv har betegnet som "skuffende".

Ifølge en undersøgelse, Epinion har lavet for DR, rammer de unge liberale ikke helt ved siden af. Mere om det senere.

For udviklingsformand i ungdomspartiet, Mette Marie Kjær Knudsen, kan ikke bebrejde de kvindelige vælgere, der - ifølge Liberal Alliances Ungdoms analyse - er blevet skræmt væk.

I et debatindlæg i Berlingske skriver hun, at de seneste uger har gjort hende pinligt berørt over at være kvinde i Liberal Alliance.

Overfor DR bakker hele forretningsudvalget i Liberal Alliances Ungdom op om kritikken, der både retter sig mod de mest profilerede EP-kandidater og formand Alex Vanopslagh.

- De har fuldstændig fejlet i deres kommunikation, siger Mette Marie Kjær Knudsen.

Kampagneformand i Liberal Alliances Ungdom Katrine Hviid tilslu*tter sig:

- De kørte en rigtig uheldig retorik, som har skræmt kvinder væk, siger hun.

'Mænd vil altid overperforme'

De grelleste eksempler, som den unge generation i Liberal Alliance peger på, kommer fra Mads Strange, som ikke var spidskandidat, men stod lige nedenunder som nummer to på Liberal Alliances liste i søndags.

I april gav hans udtalelser i radioprogrammet Politik På En Onsdag på radiokanalen 24syv anledning til adskillige løftede øjenbryn, da han argumenterede imod kvindelig værnepligt. En af årsagerne til, at kvinder ikke bør sendes i krig, er af hensyn til fremtidens befolkningsudvikling, påpegede Mads Strange. Fordi kvinderne skal føde børn.

- Hvis vi gerne vil opretholde en vis befolkningsudvikling, så er det sådan, at hvis en kvinde er blevet gravid, går der ni måneder, før hun kan blive gravid igen. Når en mand lige har gjort en kvinde gravid, så kan han gøre en kvinde gravid igen kort tid efter, sagde han Mads Strange blandt andet.

Det er hér, Mette Marie Kjær Knudsen krummer sine tæer.

- Som kvindelig vælger, tænker man: "Uh den er godt nok uheldig", siger hun.

Bare et par dage inden har Mads Strange, som til dagligt arbejder som rådgiver i Liberal Alliance, i et længere opslag på X redegjort for, hvorfor mænd er kvinder overlegne - også i sportsgrene, som kun kræver tankens kraft.

- Der er nogle iboende forskelle mellem kønnene, der gør, at mænd *gennemsnitligt betragtet* altid vil overperforme, skriver han.

- Uagtet om han har ment det på den måde eller ej, så har han ikke tænkt sig nok om, hvordan han formulerer det, siger Mette Marie Kjær Knudsen.

Alex Vanopslagh har bidraget

Liberal Alliances formand har også et ansvar, mener ungdomspartiet.

En løftet pegefinger i retning af Mads Strange havde kunnet formilde de unge LAU'er, men Alex Vanopslagh har gjort det modsatte.

- Alex Vanopslagh har også selv bidraget til den her retorik, og det synes jeg er super ærgerligt, siger Mette Marie Kjær Knudsen og fremhæver igen debatten om værnepligt til kvinder.

- I stedet for at sige, at LA er generelt imod tvang, har de brugt alle mulige mærkelige argumenter for, hvorfor kvinder ikke skal i Forsvaret.

DR har spurgt om et interview med Alex Vanopslagh, men bliver henvist til Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen, der siger, at "kommunikationssystemet" skal kigges efter i sømmene.

- Vi bliver vi nødt til at kigge indad og se, om vi har noget i vores kommunikation, som gør, at der lever en opfattelse af Liberal Alliance, som overhovedet ikke stemmer overens med vores politik og vores værdier, siger hun.

En 'følelsesladet' debat

De konkrete udtalelser fra LA-rådgiver og kandidat til Europa-Parlamentet Mads Strange fik ikke Sólbjørg Jakobsen til at føle sig flov over at være en del af Liberal Alliance.

- Når kønsdebatten kører, er det typisk en debat, der er meget følelseladet, og vi står som parti, det sted, hvor vi siger, at det ikke skal være ulovligt at sige, at mænd og kvinder er forskellige. Fordi de er vi.

Men, fortsætter Sólbjørg Jakobsen:

- Nogle gange giver det ikke mening at sige det, og der skal vi være meget skarpe på ikke at puste unødigt til provokation eller noget.

- Jeg oplevede det ikke som nedværdigende, men det er da klart, at jeg skal lytte. Og vi skal lytte, hvis det er opfattet sådan, at vi mener, at kvinder er dumme. Det mener vi da overhovedet ikke, siger hun.

Nu skal valgkampen, som enhver anden evalueres, forsikrer hun.

4 ud af 100 kvinder

Ifølge en analyse af partiernes såkaldte vælgerprofiler, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har udarbejdet for Altinget, er to tredjedele af Liberal Alliances vælgere mænd. Det gør partiet til det i Folketinget med klart flest mandlige vælgere.

Under Europa-Parlamentsvalget har Epinion lavet en undersøgelse af partiernes vælgertilslu*tning for DR, som blandt andet opgør stemmerne efter køn. Af den fremgår det, at kun 3,9 procent af de kvindelige vælgere stemte på Liberal Alliance. 10 procent af de mandlige vælgere satte kryds ved partiet.

De tal falder i tråd med fornemmelsen og frygten hos Liberal Alliance Ungdom.

- Den opfattelse, jeg får, når jeg snakker med mine veninder, der ikke er i politik - især unge kvinder, som faktisk godt kunne overveje at stemme Liberale Alliance - er, at de bliver skræmt væk, siger Katrine Hviid.

- Man hører de her meget skarpe udtagelser, og så føler man ikke, at det er et parti, som repræsenterer én som kvinde, siger hun.

Mette Marie Kjær Knudsen har samme erfaring.

- Mange af mine venner og mange bekendte, er sådan: "Okay, LA går ind for det her - det er godt nok ikke særlig fedt, når man er kvinde."

Kritikken fra den yngre generation lader ikke til at slå rod hos den ældre i Liberal Alliance.

- Nogle gange er vi enige med vores ungdomsparti. Nogle gange er vi ikke, konstaterer Sólbjørg Jakobsen.

- Det skal man også kunne rumme - at man ikke er enig om alt.

'Pinligt kvindesyn' får ungdomsparti til at skyde med skarpt mod toppen i Liberal Alliance: 'Alex Vanopslagh har også bidraget til retorikken' (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Msgr. Refugio Daniel

Last Updated:

Views: 6144

Rating: 4.3 / 5 (74 voted)

Reviews: 81% of readers found this page helpful

Author information

Name: Msgr. Refugio Daniel

Birthday: 1999-09-15

Address: 8416 Beatty Center, Derekfort, VA 72092-0500

Phone: +6838967160603

Job: Mining Executive

Hobby: Woodworking, Knitting, Fishing, Coffee roasting, Kayaking, Horseback riding, Kite flying

Introduction: My name is Msgr. Refugio Daniel, I am a fine, precious, encouraging, calm, glamorous, vivacious, friendly person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.